Præst og Degn
- det er ganske vist
Tiendegilde hos præsten
Fra 1837 - 1858 hed præsten i Øster og Vester Alling sogn Jørgen Tørsleff.
Om et tiendegilde i Randelev (hans næste embede) i præstegården berettes følgende:
Tiendegildet fandt sted i februar og strakte sig over tre dage. Om tirsdagen bød man gårdejere samt boelsmænd fra Randlev og Rørth. Om onsdagen stod dørene åbne for samme kategori af Dyngby, Bjergager, Boulstrup og Hølken byer, og om torsdagen blev det så endelig husmændenes tur.
Præstens datter refererer begivenheden således:
Øl og brændevin sætter jeg på bordet og brændevinen skænkes i vinglas. Der kommer hver dag - de første dage - mellem 40 og 50.
Når så alle har betalt tienden, dækkes bordet (for Randelev gerne kl. 17, for de andre kl. 15 - Rørthfolkene har langt at gå) med fire oksestege på et lispund hver og to eller tre kogte skinker, to fårelår og fire rullepølser koges. Dertil 6-8 pund smør, 36 potter brændevin, 2 potter rom til puncher for dem, der forlanger det. 12 sigtebrød og 4 stykker otte-punds rugbrød.
Til gårdmændene sættes på til koldt tebord; smør på små tallerkener, hvortil der føjes et stykke oksekød og et stykke skinke. På bordet lægges dug og ikke lagen.
Husmændene får kun bart brød; fårelår og rullepølse lægges hele på bordet sammen med ost skåret i fire dele.
Smørret er købt hos Jens Møllers enke. Efter spisningen aftages dugen, og de får kaffe uden brød (kopperne lånes af købmand Christensen) hvortil de selv tager sukker og fløde. Derefter får de en halv kop kaffe til en kaffepunch, og så spiller de kort. Gårdmændene holde op kl. 10. Da får de ikke mere.
Til husmændenes dag er der omtrent 80.
Der skæres 150 rundtenommer med kød og ost på. Dertil får de øl og brændevin. Der tændes ikke lys for dem. Ville de spille kort, får de af de brugte (lys), ellers tage de selv lys med. Der bruges 3 á 4 ankre øl. Nr. 1 og 2 blandes sammen.(?)

Degnen Brønnum i Øster Alling
Degnen Hans Christian Brønnum I Øster Alling 1820-1842.
Han blev født omkring 1798 som søn af skoleholderen i Aarslev.
Man har sagt om ham, at han var en ondskabsfuld karl, og der er måske noget om snakken.
Da han som ung kom til Øster Alling boede han en tid hos en gammel degne-enke, som var meget bange for spøgelser. For at forskrække hende, gik Brønnum og skrumlede oppe på hendes loft og udenfor hendes vinduer, mens hun lå i sin seng opfyldt af den største angst.
Sognets præst, Pastor Tørslev blev Brønnums foretrukne mål for mobningen. Tørslev havde ry for at være lidt enfoldig, og var derfor et let offer.
Når Tørslev var på prædikestolen eller uddelte sakramente, kunne Brønnum ved at nidstirre ham, bringe ham helt ud af fatning, ja man sagde, at degnen på det nærmeste hypnotiserede præsten.
Skulle præsten i messeklæderne var det degnens job at bistå ham dermed. Brønnum kunne da finde på at stikke Tørslev med nålene så han hoppede og skreg ved smerten. Tilligemed hviskede han præsten i øret: “Nu lægger jeg det hellige skaberak på dit forbandede asen”! Ja han gik endog så vidt, at han kom menneskeskarn i papir og puttede i præstens lomme.
Til sidst blev det den gode Tørslev for meget og han indgav klage over degnen, som også var prokurator (advokat) for byen, var god til at skrive for sig og havde mange af beboerne på sin side.
Brønnum klagede igen over præsten, om misgreb ved uddeling af nadveren, samt halve prædikener. Påstod at det var det rene pølevand præsten gav dem ved altergangen.
Ved løgn og frækhed og nægten var det nær ved at han fik præsten afsat, men han gik selv i fælden ved Provstens list. Denne havde bemærket at Brønnum mødte noget “beskænket” frem i provsteretten.
Der blev sat et par mand udenfor døren og provsten siger til Brønnum:
“ Ja, Brønnum nu er sagen afgjort, præsten bliver afsat, og De bliver i Deres embede, men da vi nu er ene to, kan De gjærne fortælle mig, hvordan De har fået den mærkværdige magt over præsten!”
I den tilstand Brønnum var, fortalte han alt hvad han havde gjort, og blev derpå afsat uden pension.
Det var i 1842. Før fraflytning af degneboligen ansøgte han sognerådet om at måtte sælge det halve af den gødning som var på ejendommen, hvilket blev afslået, med den begrundelse, at “der ikke antages at være mere Giødning end Skolelodden høieligen trenger til naar der nogenlunde indbringende skal dyrkes”
Det siges, at Brønnum siden gik rundt som tigger, men man ved dog, at han blev huslærer hos en kammerråd i Ring.
Han og konen blev skilt. Hun rejste til en bror på Mols og derefter står de begge som “enke” i kirkebøgerne.

Til Erindringer, oversigten

Opdateret d. 27.1.2005