Ordliste

Almisse Ordet betyder egentlig "Barmhjærtighed", men buges nu altid som navn for gaver til de fattige.
Alle religioner anbefaler almisse, således navnlig buddhismen og muhammedanismen. Kristendommen understreger, at gaven må være givet af kærlighed og være udtryk for virkelig offertrang("Enkens skærv") Jesus advarer i skarpe ord mod den almisseuddeling, hvor man har til mål at vinde ære blandt mennesker. (1924, SNKL)
Blår Affaldsprodukt fra forarbejdning af hør og hamp, som bl.a. anvendes til sækkelærred.
Bolsmand(boel) ejer af et bolsted, som er en ejendom der er mindre end en gård, men større end et husmandssted (bol: ejendom af "bo")(delvis PNO)
Daglejer Dagleje eller kontrakten om legemlig arbejde mod dagløn.
Efter Danske Lov var dagleje forbudt på landet undtagen for gifte og fast boende, idet man ønskede en vis varighed i arbejdsforholdene. Denne regel indskrænkedes efterhånden og ophævedes ved tyendeloven 1854. Nu kan enhver 18årig person indgå daglejekontrakt. Ved denne, der i reglen angår et bestemt legemligt arbejde, begrundes ikke noget alm. underordnelsesforhold for daglejeren, omend denne er pligtig at rette sig efter arbejdsherrens anvisninger.
Udebliver daglejeren, kan han idømmes erstatning for det derved påførte tab. Kan arbejdsherren ikke modtage ham, er han dog pligtig at svare den kontraherede løn.
Lønnen er priviligeret i konkurs.
Sager om dagleje er private politisager. (1924, SNKL)
Hamplærred Hamp er en plante hvis stængler kan forarbejdes til lange fibre (1-3 m.).
Hamp anvendtes især tidligere til bl.a. tovværk samt til vævning af sejldug, presenningdug og sækkelærred.
Hartkorn Hårdt korn, rug eller byg. Gl. dansk måleenhed for en landejendoms bonitet; opr. fællesmål for de naturalier (rug eller byg) som bønderne svarede i landgilde til herremanden.
Som beskatningsgrundlag bortfaldt hartkorn ved reformen i 1903, da loven om ejendomsskyld blev gennemført.
Se: Tønde hartkorn (GL)
Hjulmand Hjulmager = håndærker som laver vognhjul. Var omkr. 1850 mellem den gruppe af håndværkere, som frit kunne nedsætte sig hvor de ville (også uden for købstæderne). Disse håndværkere måtte så til gengæld ikke arbejde for købstadens indbyggere, og det var fortrinsvis folk fra bondestanden, som fik bevillingerne, for at imødekomme landbefolkningens tarv (pluk fra DLD)
Hyrde Ansat af bymændene til at vogte kvæget i marken. Hyrdens kår var meget forskellige efter landsbyens størrelse og skik. Nogle steder blev han fæstet for hele året, andre steder fra 1. maj, og han kunne "være udtjent" til mikkelsdag d. 29. september. Efter fællesskabets ophævelse sidst i 1700 årene måtte hver gårdbruger passe sit eget kvæg, men enkelte steder vedblev folk at holde hyrde til fællesjord. Også de større børn - drengene- måtte tage en tørn med vogtningen af især fårene, mens det var pigerne som vogtede gæssene. (pluk fra DLD)
Høker Høkerhandel. (jfr. Næringsloven af 1857 p. 47 (Købstadshøkere) og p. 55 (Landhøkere) omfatter almindelig småhandel nærmere bestemt efter lokal skik og brug, dog at den altid fortrinsvis skal omfatte indenlandske fødevarer. Høkerhandel må ikke drives på landet indenfor en vis afstand, 1 mil, fra nærmeste købstad (København dog undtaget) eller andre med købstæder ligestillede handelspladser. (1924, SNKL)
Indsidder/inderste I Danmark person af almuestanden på landet, der bor i huset hos en anden, men har egen husstand. (1907, AIK)
Væver Håndværker der opstod i slutningen af middelalderen, og som spillede en betydelig rolle i håndværkerlivet både i købstæderne og på landet.
Da den fabriksmæssige væverindustri kom frem, blev væveren fortrængt og er nu praktisk talt ophørt med at eksistere. (1924, SNKL)
Partikulier Mand der lever af sine penge uden embede eller bestilling. (1924, SNKL)
(på fransk: privatmand)
Spind "lever af spind"=ernærer sig ved at spinde garn mod betaling. Selvom de allerfleste hjem havde en spinderok eller flere, og kvinderne i enhver ledig stund sad ved rokken og forarbejdede den kartede uld til strikke- og/eller vævegarn, var der alligevel en mulighed for at tjene til føden ved dette arbejde.
Tønde Hartkorn Gl. dansk markmål; 1 t = 72000 kvadratalen = 2,8369 hektar ( 1 hektar = 10.000m2
Tørv Jordart opstået af planterester. Anvendt som brændsel. "at skære tørv", "arbejde i tørvene" i tørvemosen (ved produktionen). Tørvegrav: vandfyldt hul, efter tørvegravning. Tørvehus: rum til opbevaring af brændselet (tørvene)
Henvisninger: SNKL=Store Nordiske Konversations Leksikon, PNO=Politikens Nudansk Ordbog, AIK=Allers Illustrerede Konersations Leksikon, DLD=Daligliv i Danmark, GL=Gyldendals Leksikon

til information og guide

Opdateret d. 19.1.2010